Interview med Jacob Balling

Empati er fundamentet for både arbejdsmiljø og forretning. Konsulent i ExOpi Jacob Balling ser empati som det der gør en forskel, når man arbejder på tværs af teams og fagligheder.

Hvad er din baggrund? 

Jeg er uddannet som datamatiker og har arbejdet som teknisk tester i forskellige finanshuse. Jeg kendte til konceptet hos Exopi og ville gerne være med på rejsen. 

Hos Exopi har man både fokus på det faglige og tekniske og på det hele menneske. Det synes jeg, er en god tilgang, fordi tingene hænger sammen. Man løser problemerne bedre, hvis man også har fokus på de menneskelige sider og på relationer mellem mennesker. For det tit derfra, problemerne stammer.   

Hvad har du lært hos Exopi?

Der er rum til sparring og refleksion omkring tingene. Man har en åben dialog, hvis der er noget, man er usikker på – også det menneskelige plan. Jeg har også udviklet ny viden om it, som jeg kunne bygge ovenpå det, jeg kendte i forvejen.  

Hvis jeg skal sige det kort, så er det motivation og succes, som man vokser af og får mere sikkerhed af. Hos Exopi får du ny it- faglig viden, men det er også en menneskelig vækst. 

Det handler om at have en god dømmekraft, når teknik møder mennesker, og at bruge sin sunde fornuft. Jeg har lært også at fokusere på det menneskelige, fordi it-opgaver altid løses i relation med andre mennesker.  

Jeg er neurodivergent, men det er ikke det, der definerer mig. Men måske gør det mig mere rummelig og betyder, at jeg bedre kan rumme andre menneskers forskellighed og acceptere den. Vi er forskellige og når man arbejder sammen på tværs af teams og fagligheder, så er det vigtigt, at man forstår, hvordan de andre tænker. 

Hvad arbejder du med nu?

Jeg er BI udvikler på DTU. Jeg startede som konsulent fra Exopi, men nu er jeg fastansat på DTU.  

I mit arbejde har jeg fokus på det tekniske, for det skal jo være i orden. Men jeg tænker også bredere på det forretningsmæssige – og på at chefen skal shine. Det hele hænger jo sammen.  

Jeg tror, at jeg kan skabe merværdi for virksomheden ved både at se på det tekniske og det menneskelige. Når vi fx tager AI, så skal man have styr på det tekniske og have det forretningsmæssige på plads. Men det menneskelige altså den sunde dømmekraft, fornuft og psykologiske sans er også vigtig, hvis vi skal kunne bruge AI på en god måde. Det menneskelige kan løse det, vi mangler.